BeerSmith™ Recipe Cloud

Taste Notes

Har en flot rund og brun farve. Lidt mere gylden end brown ale. Der er ikke meget skum på efter et par minutter, så det er tydeligt at der nok skulle have været lidt carastan malt i for at fremme skum, men den kunne jeg ikke skaffe. Smagen er imødekommende bitter som en pale ale og hvis øllet er lidt for koldt smages malten ikke. Når den varmes lidt (10 grader) og tungen har vænnet sig til humlen kan det pludselig smages, at der er brugt ristede malte som münchener malt og cara amber og der er restsukker i øllet. Det er dejligt med kombien af det bitre og det søde, men som Kasper sagde, så smager den jo "bittert af humle, ligesom du plejer at lave dem" men jeg synes også den er anderledes fyldig i kroppen og gæren fremhæver også maltens karakteristika. Der mangler noget brus i øllet og det skyldes nok, at gæren var færdig efter de 9 dage som Tasty foreskrev og var klar til at lave brus der. Det kan også bare være, at miljøet var for ufrugtbart at lave mere co2 i og den gav op. Øllet er i hvert fald ret fladt taget i betragtning, at den fik over 2 vol.

Notes

25. okt 2011: Jeg vil lave en Dead Guy Ale fra Can You Brew It? for den smager dejligt. Kim kommer med som co-brygger. 6 gallons into fermenter 4,8 kg 2 row american pale ale malt 67% 1,62 kg munich malt 22% 0,70 kg carastan malt for head retention 10% 90 min 40g Perle (ellers northern brewer - helst tysk) 7,5% ~ 44,4 IBU pellets 1 min 32g Sterling (centennial) 7% ~ 5 IBU pellets 67 grader 60 min 76 grader 10 min 168 Sparge 77 grader 60 min 170 Pacman Wyeast 1764 15,6 grader fermentering 80% færdig efter 6 dage 90% færdig efter 9 dage Lad temp stige til sidst i gæringen for at få gæren til at rydde op efter sig selv og bundfælde sig. 8. nov 2011: Kan ikke skaffe Pacman gær, Carastan malt eller Sterling humle og man kan nok ikke smage forskel på Magnum og Perle i 90 min bitterhumle, så jeg bruger humlen fra fryseren, Cara 80EBC og WLP011 i stedet fra Maltbazaren. Det bliver nok ikke en klon alligevel med de udskiftninger, så navnet skiftes også til Raise the Dead. Brygdag: 18. nov 2011: Mæskning gik fint. Kim var god til at røre rundt i malten i starten og forholdet mellem malt og vand passede lige præcis. Den skal ikke være tykkere og vi udnyttede derfor kapaciteten maximalt. Filtreringen gik lidt svært. Gydevandet løb meget langsomt igennem, men det skyldes måske, at slagen ned i spanden når for langt ned og derfor skal presse urten igennem væsken for at komme ud. Det hjalp i hvert fald, da jeg satte en kortere slange på, men så sprøjtede det til gengæld. Efter sparging var preboil OG på netop det den skulle være, 1060 men efter boil var den 1068 hvor den skulle have været 1065. derfor tilsatte vi 2 liter vand inden gæring og den faldt til 1065 - det var lige en smule for lavt, men whatever. Gærstarteren havde stået i tre dage og var helt klar da den blev tilsat. 3. dec 2011: Letter lige på låget og smider 14g Cascade i til tørhumling. Skvulper spanden lidt rundt derefter. 6. dec 2011: Tappedag. Øllet skulle gæres 9 dage ved 16C og 5 dage ved lidt højere, men pga logistik fik den 18 dage ialt fordelt således: 5 dage 17 C 1 dag 19 C 1 dag 20 C 11 dage 21 C men så boblede den også stadig efter 15 dage med et plop cirka hvert 15-30 minutter. Det har jeg aldrig prøvet før. Den er ikke inficeret, for den smager vidunderligt allerede, men jeg er bekymret for, om den er færdig med at gære. FG er på 1017, som er under de forventede 1020, men ift. andre øl jeg har brygget, er det forholdsvist højt, så der er en snert af tvivl hvorvidt, der udvikler sig flaskebomber. Der var en rest maltekstrakt, så de blev brugt 181 g af det til 22 forventede aftappede liter. Tapningen gik fint og tog 2 timers tid og nu står vi med 22,8 liter Recucitar Los Muertos. Den smager rigtig godt. Fredag 13. januar 2012: Første smagning med Kim, Sharon og Pernille. Den er dejlig citrus i duften, farven er perfekt. Der er ikke meget skum på, så det betyder meget, at der er hvedemalt i for at få det. Smagen er fin. Rund og maltet med god krop og fylde. Der er restsukker og det kan smages og gæren gør sit arbejde fint for at fremhæve maltkarakteren. Har en passende bitterhed, der er god og skarp i starten, men som man drikker sig igennem bliver maltkarakteren mere tydelig frem for humlebitterheden. Karboneringen er OK, men den er en smule flad. Dette skyldes formodentlig, at gæren var meget træt ved flaskningen og ikke kan konvertere den tilsatte sukker særlig meget. Der er i hvert fald ingen grund til frygt for flaskebomber.